MTB 7130+

MTB 7130+
Verdens bedste MTB klub

onsdag den 25. juni 2014

Alle har en drøm at befri, Transalp optakt




Alle har en drøm at befri


Rute og højdeprofiler

Trans Alp Links


Rute og højdeprofiler




http://www.bike-transalp.de/en/route/route-total.html



Hjemmeside




http://www.bike-transalp.de/en/home.html







Harzen , Transalp træningslejr 3

Harzen træningslejr 3


Da Thomas jo ikke kom med lavede vi en tur uge 25 derned igen.
Den uge havde vi holdt åben til en evt 3. træningstur. Vi kørte derned mandag og
 cyklede ½ dag og derefter 3 hele dage. Ture på 8-9 timer
I alt cyklede vi 9400 højdemeter på de 3 ½ dag og 320 km.
Det svarer nøjagtig til en ½ Transalp på den halve tid.
Vi fik nørdet helt ud i de sidste detaljer:
Hvad puls vi ligger med på de forskellige stigninger- hvor der er hvad i rygsækkene-
hvem gør hvad ved punkteringer mm-simpelthen de sygeste detaljer.
Alt udstyr er nu aftalt og testet. Beklædning-rygsæk-hjul-dæk –værktøj mm.
Harzen er fantastisk til MTB og når vejret er godt fås det nok ikke meget bedre.
Man har ikke de de lange stigninger som vi kommer ud for på Transalp.
 Der er højdeprofilerne helt anderledes, men vi mener vi er godt rustet og har trænet til den langvarige belastning.
Vi regner med at vi kommer til at køre i et højere tempo til Transalp pga. profilerne i
forhold til Harzen.
Det hellere holde for ellers kommer vi for sent i mål. Vi satser på at komme i mål
allersenest kl 16 med start kl 9
Så er der tid til at reparere cykel og blive klar til næste dag.

Typisk højdeprofil Transalp

Højdeprofilerne er typisk 1-3 lange opstigninger som regel på grus og asfalt





Harzen,Transalp træningslejr 2

Harzen Træningslejr 2


Kristi Himmelfartsferien skulle tilbringes med den årlige klubtur til Harzen.
Desværre måtte Thomas melde afbud i sidste øjeblik, da han havde fået problemer
med achillessenen. Pause var nødvendig.
Igen havde vi en super tur til Harzen med vores fantastiske klub MTB 7130+.
Der var 35 med og der blev kørt i 4 hold.  Vi kørte 7 mand på hold 1.
Det var det hold der skulle køre flest HM og KM. Her satsede jeg på at kunne sidde med
og det gik fint.
VI kørte disse 7 mand alle 3 dage og havde en nogle super ture og kørte ret homogent.
Der kom 7600 højdemeter på klokken de 3 dage og en masse teknik på de spændende
nedkørsler blev frisket op.

Det var bare en KANON tur.

Træningsdagbog ,Transalp 2014



Træningsdagbog for 2014 ,Transalp




Min   træningsdagbog for 2014 ser her i uge 26 sådan ud :
  •                        270 timer i saddel inklusive spinning og hometrainer     
  •                        3800 km MTB  
  •               64000 højdemeter
 

Coretræning blev ikke udført som aftalt pga. kravebensbruddet,
men det ser ud til at den megen cykling har bidraget fornuftigt,
så det skal nok gå alligevel.


Alle har en drøm at befri,Transalp optakt -Team Radon4Fun


https://www.youtube.com/watch?v=ZzZdCD08TTs

Gardasøen,Transalp træningslejr 1









Gardasøen ,Transalp træningslejr 1


Vi havde fået en god aftale med Joachim Jericow,Bike Italien
om at han ville være guide for os på 3  ½ tur i Garda og omegn.
Han havde selv brug for træning,så det kostede ikke noget og han ville
hente os hver morgen på hotellet.
 Han synes det var interessant og helt vildt at vi ville cykle
2800-3000 højdemeter MTB om dagen.


Da Rune Superlår Bayer hørte om turen en dag vi var ude at cykle, vi kunne
godt mærke at han ville blive glad for at komme med, så det blev hurtig arrangeret.
 Af hensyn til træningen mm ville det ikke være hensigtsmæssigt at være for mange,
 men 3 var fint. Desuden lever Rune helt op til sit MTB navn ”Superlår”,
så ham ville vi helt sikkert ikke komme til at vente på J


De første 2 dage gik fantastiske!  Kravebenet holdt.
Teknikken var lidt rusten og jeg kørte lidt mere forsigtigt end ellers.
 Vejret var super. Sporene HELT VILDT FEDE !
 Udsigterne-Byen -Maden -Alt var MEGA FEDT oven på den lange vinter.
Men natten til 3. dag fik jeg en madforgiftning eller hvad det nu var.
Jeg har aldrig prøvet noget lignende.
 Men cykling kunne under ingen omstændigheder lade sig gøre, så jeg lå i sengen i 2 døgn.
Imens cyklede de andre fra morgen til aften.
Thomas blev også ramt, men lidt forsinket og med medicin der kom frem
missede han kun 2 timer den sidste dag.


Uanset hvad ,, så var det en fed tur og når jeg tænkte på hvor jeg hang med mulen
 og et brækket kraveben 3 uger før, var jeg godt tilfreds og vi havde en super tur.


Rune kom i topform og kørte en 3. plads hjem i Ålborg MTB Marathon i H40 klassen
ugen efter. Flot må man sige ud af 650 deltagere.
 Som jeg sagde til Joachim så var det ikke en fra svagbørnskolonien vi havde medbragt.
Det gav han mig helt ret i efter at Rune havde cyklet ham i hegnet den sidste dag
op af de psykopat stejle bakker de har dernede.


 


Brækket kraveben

Brækket kraveben


Så var det min tur til at blive skadet. Under en hyggetur med Jette til Silkeborg hvor vi bare
skulle cykle på de fede spor deroppe havde jeg overbevist mig selv om en lille ide.
Der var et hop på Knøsen som vi altid trak henover.
Det skulle bare tages med god høj fart, så kunne det godt lade sig gøre mente jeg,
så jeg kørte lidt i forvejen og gjorde som jeg havde planlagt.
God høj fart, men det gik OVERHOVEDET ikke.
Manglende teknik, evner, udstyr mm. gjorde at jeg brækkede kravebenet i styrtet.
Jeg kunne mærke det med det samme. Øv øv øv. MEGA pinligt. Især overfor Thomas.
Vi havde netop aftalt at, af hensyn til holdet skulle vi ikke tage unødige chancer.
Så da Jette kom ned af bakken kunne hun med det samme se at jeg stod og hang lidt.
Jeg sagde så, at det nok ikke var gået så galt og vi cyklede turen færdig, 45 km.mere. 
 (Jeg sprang endda kæden og fik den lavet undervejs)
Imens skumlede jeg over mig selv og over den KÆMPE dumhed, or jeg kunne tydeligt mærke at kravebenet var brækket.
På skadestuen viste det sig også at det var brækket .4-6 uger sagde de.
Det var top 3 over dumheder i mit liv sagde jeg ved aftensmaden derhjemme.
Men familien trøstede mig ved at remse et utal af dumheder op som langt overgik det.
TAK for det det! . Jeg blev helt rørt ;)
Jeg sad nu på hometrainer i dagene efter og efter 3 uger cyklede jeg på MTB på asfalt
og efter 5 uger cyklede vi en 100 km MTB tur i Silkeborg og alt var godt.
 Dagen efter gennemgik jeg nogle genoptræningsøvelser uden problemer og ville lige udfordre med 1 armstrækker for at se om det virkelig var helt super.
Det var dumhed nummer 2.
Kravebenet brækkede igen!  Der må jeg sige at jeg hang lidt med mulen.
Det var som at lave et kæmpe selvmål i kampens sidste sekund.
 Der var 3 uger til påske hvor vi skulle til Gardasøen på træningstur og så sker det!
Turen til Gardasøen var første delmål oven på vinterens træning.
 En slags belønning og et lyspunkt vi så frem til.  ØV!
2 dage efter tog jeg til Kiropraktor Martin Møberg (tidligere Racing 29 er)
han røntenfotograferede det og konstaterede at det var brækket lige ved siden af fortykkelsen
ved det første brud. Laserbehandling fremmer heling, så det fik jeg en del af.
Samtidig holdt jeg armen helt i ro og cyklede hverken hometrainer eller spinning.
Den dag vi skulle til Garda 3 uger efter var jeg inde og få sidste behandling
 og han mente ikke jeg skulle have flere.

Jeg sagde ikke noget om at jeg kørte til Garda om eftermiddagen for at cykle.
Det var jo mit eget valg og jeg havde valgt at se hvordan det gik dernede.


Transalp træning

Transalp Træning



Første træningspas

Vi havde aftalt en weekend i det tidlige efterår hvor vi rigtig skulle starte på de lidt lange ture.
Først en god lang tur lørdag eftermiddag og så en 110 km dagen efter i Silkeborg.
Men efter 10 km fredag ude på Bjerresporet styrtede Thomas ret alvorligt hen over styret
og landede på ryggen i skovbundet med et kæmpe brag. Lungerne klappede sammen
 og der gik nok 10 minutter før han bare kunne komme op på den ene albue. 
 Der var heldigvis ingen brud, men hjelmen var revnet 11 steder og der gik 2 måneder
 før han kunne cykle igen.
Hans teknik var simpelthen for rusten, så vi tog med andre fra klubben til teknikweekend
på Slettestrand i november. Det var virkelig godt og en Aha oplevelse for Thomas.

Træning generelt

Vi blev efter nogen overvejelser enige om ikke at investere i træningsprogram/vejleder.
Vi mener for det første selv at vi ved en del om træning.
Dels er vi ikke elite og skal opnå et resultat.
Men væsentligst var at vi har familie, job og børn og ikke vil være slave af et program,
men nød til  at kunne være fleksible.
Ligeledes valgte vi ikke at deltage i de forholdsvis dyre MTB marathonløb.
For det første kørte vi masser af marathondistancer hver weekend gratis og
 desuden kunne vi bruge pengene på træningsture til Gardasøen og Harzen.
Så ville vi også have dem som noget fedt at se frem til.
Hele vinteren gik med spinning /hometrainer i hårde intervaller i hverdagene og 1-2 lange ture
på 70-100 km i Silkeborg/Ry/Salten Sø i weekenden.
Jeg lavede ruterne og vi kørte der op 1 time før det var lyst, så vi kunne være hjemme igen
i fornuftig tid.Men der gik alligevel en hel dag med det hver gang.
Turene alene tog typisk
 6-8 timer og var på skovstier og singletrails så farten var lav og der var typisk
1500-2000 højdemeter der skulle cykles.
FEDE -FEDE ture med flotte udsigter-fede tekniske nedkørsler-tekniske passager og
 det var absolut en fornøjelse. Men det var til tider frost, regn og andet ubehageligt vejr,
men det er jo også nødvendigt at få udstyr og personlighed testet under
 trælse forhold, så det tog vi egentlig positivt.
Udover det lærte vi hinanden endnu bedre at kende og nørdede totalt ud med de
sygeste detaljer om udstyr, føde indtag, puls mm.
Vi er begge 2 helt udsyret nørdet med nogle af de der detaljer.
Thomas er maskinmester af uddannelse og er et utrolig teknisk talent.
Der er jeg ikke så talentfuld, men jeg har viljen i hjertet, så jeg kan efterhånden
 lave en del på en cykel.
Grundlæggende har det hele tiden været lange ture i weekenden
og intervaller + tempokørsel i hverdagene.
Tempokørsel på asfalt f.eks. 1 ½ time på lige landeveje hvor man forsøger at holde
pulsen på 83-88 % af maks.
For at vænne sig til en længere belastning som det vil være at køre op af en alpe.

Flere gange også lange ture 2-3 dage i træk for igen at vænne kroppen til det.

Transalp opstart

 

Opstart


Transalp  2014      Team Radon4Fun
 
I foråret 2013 blev Thomas Hannibal og jeg enige om at vi ville deltage I dette løb.
 Løbet er for teams på 2 ,så man skal have en makker.
Løbet er kendt som et af verdens hårdeste MTB etapeløb .
7 etaper .582 km.19300 Højdemeter.1200 deltagere.
Start i Tyskland og gennem Østrig og Italien med mål ved Gardasøen.
Så der skal trænes og planlægges en del.
Thomas var blevet inspireret af Tommy Rybkas foredrag om hans oplevelser med løbet
og jeg havde i forvejen drømt om at prøve løbet en gang. Vi havde aldrig cyklet sammen
og Thomas havde ikke cyklet i flere år og var blevet halvfed.
Så det var godt at der var 1 ½ år til start.
Vi kendte hinanden forholdsvis overfladigt, men alligevel igennem mange år,
så vi vidste godt grundlæggende hvordan hver især var.
 I en telefonsamtale om det, blev forventninger og aftaler afstemt i grove træk
og det har vi faktisk overholdt og fuldt siden:
  • ·       Vi skulle tabe os mindst 10 kg hver
  • ·         Træne sammen hver weekend fra efteråret og selvtræne i hverdagene, 
  • ·         3 træningsture til Gardasøen og Harzen skulle vi på
  • ·          Målet for løbet var at gennemføre og få et godt løb og en god oplevelse. Formen skulle være så god som muligt, så vi ville være i stand til at nyde oplevelsen.
  • ·         Løbet skulle have høj prioritet. Men vi har begge job og familie med 3 børn så vi måtte være fleksible

Vi skal køre i den kategori der hedder Masterclass.
Det er når teamet tilsammen er over 80 år. Jeg er 50 og Thomas 47 ,så vi er 97 år tilsammen.
 Altså kun 3 år fra at kunne køre i Grand Masterclass der er for teams på 100 år tilsammen.
Så vi vil nok hellere sammenligne os med Masterclass deltagerne, hvis man endelig
skal kigge lidt efter tider og placeringer.

Thomas skulle have en ny cykel. Hans total oldschool 26 tommer fra forrige årtusinde
var godt nok velholdt, men hold op der er sket en stor udvikling med cykler på forholdsvis få år.
Jeg havde købt en Radon 29, carbon, hardtail i februar. Det fornuftige økonomiske valg.
En helt ok cykel på 10 kg. hvis man kan se sig udover det lirens i mærkevarer mm.
Vi blev enige om at det var hensigtsmæssigt at have den samme cykel når vi nu havde
 muligheden og den passede også Thomas mht. udstyr, pris  mm ,så den bestilte han.